JA! Det skal vi! For leg er børns måde at være i verden på. Og derfor må pædagoger være nysgerrige og deltagende i børns leg. Leg er god pædagogik.
Det fortæller legeforsker Hanne Hede Jørgensen i dette afsnit om leg i daginstitutionen, skoler og specialklasser. Det handler om leg som fortabelse, forglemmelse og fuld tilstedeværelse i nuet. Om lege-smerte og lege-mod og alt det sjove, onde og grimme, man kan lege.
Leger alle børn? Ødelægger pædagoger legen, hvis de vil være med? Leger børn og pædagoger for pænt og nydeligt i dag? Få svarene og hør også Hanne Hede Jørgensen fortælle om, hvordan du som pædagog kan fremme - men ikke styre - den værdifulde leg.